fbpx

Hjørring Handel

Hjørring Handel logo

Krummetoget

Hver lørdag fra marts til januar mellem kl. 11.00 – 13.00

Den glade lokomotivfører

Hver lørdag fra marts til januar mellem kl. 11.00 – 13.00 kan man stige på krummetoget og få en GRATIS tur rundt i Hjørring midtby.

Forrest sidder en utrættelig, positiv og glad lokomotivfører Krumme i sin flotte uniform med rød jakke, høj hat og hvide handsker.

Som det eneste tog i Danmark får passagererne en lille gave, når de kører med toget, og mange andre gange kan der også være en lille overraskelse til alle.

Velkommen til Hjørring … på ”hovedbanegården” på Springvandspladsen på lørdag.

Hvis nogen tror, at børnenes bedste ven er julemanden, så skulle man prøve at spørge børnene i Hjørring.

Deres bedste ven hedder nemlig Krumme. Den tidligere bagermester, der i virkeligheden hedder Niels Erik Krumme Schmidt har viet sit liv til at underholde de børn, der bor i Hjørring eller dem der kommer på besøg i Hjørring.

 

Som den eneste by i Danmark har Hjørring også en ”hovedbanegård” lige midt i gågaden på Springvandspladsen, hvor Hjørring Handels flotte grønne og røde ”Krummetog” kører fra.

Back to top: